PRAKTIKANT TIL INTERNATIONAL CITIZEN DAYS 2025
Drømmer du om en spændende og lærerig praktik, hvor du får lov til at prøve kræfter med alt fra at skabe kreative aktivitetszoner og lede et hold af engagerede frivillige til at lave inspirerende indhold til web og SoMe og besøge internationalt orienterede virksomheder for at promovere Danmarks største velkomstarrangement?
Så er du måske vores nye kollega, som skal være med til at planlægge og afvikle International Citizen Days i efteråret.
International Citizen Days 2025 finder sted d. 19. og 20. september og er målrettet internationale borgere med fokus på bl.a. bolig, job og det sociale liv. Her kan nye københavnere udforske relevante temaer gennem oplæg, debatter, aktiviteter, der giver en enestående mulighed for at møde og netværke med offentlige instanser, private organisationer og det lokale foreningsliv. Og vi har brug for dig til at realisere dette.
Vi er på jagt efter en praktikant, som...
• Brænder for at udvikle nye koncepter og omsætte dem til praksis
• Har et stort drive, er struktureret og trives med mange bolde i luften
• Er udadvendt, nysgerrig og motiveres af at møde mennesker fra alle verdenshjørner
• Kender København og med glæde deler sin viden om byen med andre
• Interesserer sig for kommunikation og formidler flydende på både dansk og engelsk
I tillæg til en sjov og social arbejdsplads tilbyder vi dig...
• Solid erfaring med projektledelse, budgettering, og kommunikation
• En bred vifte af spændende opgaver og ansvarsområder
• En mentor gennem hele praktikforløbet
• Et professionelt netværk og kompetent feedback fra dygtige kollegaer
• Indblik i en af landets største politiske organisationer.
DET PRAKTISKE
Praktikken er ulønnet og løber fra 1. august og i minimum tre måneder. Du forventes at arbejde ca. 30-37 timer ugentligt. Dit praktiksted vil være Københavns Kommune.
ANSØGNING
Send gerne din ansøgning til projektleder Louise Seest på f11w@kk.dk hurtigst muligt og senest d. 21. maj. Vi afholder løbende samtaler. Du er velkommen til at kontakte projektlederen på mail eller 60177737, hvis du har spørgsmål. Besøg www.ihcph.dk for mere information om International House Copenhagen eller www.icdays.kk.dk for mere information om International Citizen Days.
Vi glæder os til at høre fra dig!